Praktisk info

Husk at medbringe sygesikringskortet ved enhver personlig henvendelse til klinikken!
Afbud til konsultationer, bedes foretaget senest dagen før, således at tiden kan frigives til andre patienter!

Konsultation
Når du bestiller tid, spørger vi nærmere til dit ærinde, så vi kan afsætte tilpas tid til konsultationen.

Du skal altid bestille tid til konsultation!
Klinikken holder ikke åbne konsultationer!

Ved en konsultation, vil der i regelen være afsat 10-20 minutter.

Konsultationerne afholdes dagligt i tidsrummet kl. 9.30 til 15.00.

De sene konsultationer efter kl. 15.00 om torsdagen, er forbeholdt patienter som har lange afstande fra deres arbejde til klinikken.

Telefonkonsultation
Telefonkonsultationen er dagligt mellem 08.00 – 09.00. Her sidder lægen ved telefonen.

Telefonkonsultationstiden bedes anvendt ved akut opstået sygdom samt anmodning om hjemmebesøg. Desuden kan der gives svar på specielle prøver og undersøgelser.

Husk at receptfornyelser og almindelig tidsbestilling foregår via sekretariatet mellem klokken 10.00 – 12.00 eller via hjemmesiden.

Tidsbestilling og receptfornyelse
I tidsrummet 10.00 – 12.00 modtager sekretariatet tidsbestillinger og receptfornyelser samt oplyser resultatet af rutineprøver og undersøgelser.

Kommunikation via hjemmesiden
Under menupunktet “Selvbetjening” kan du bestille tid, forny recepter, modtage prøvesvar og skrive korte spørgsmål til lægen. Det er også her du kan læse beskeder fra lægen. Klik på menupunktet og opret dig som bruger.

Lægevagten
Efter kl. 16 på hverdage, i weekenderne og på helligdage kan lægevagten kontaktes på telefonnr: 70150700.

Hold dig løbende orienteret om hvornår klinikken er lukket, ved at klikke på fanebladet: Aktuelt